Min vej ind i social- og sundhedsområdet
Jeg har været brandmand i 32 år og nødbehandler i 27 år, så jeg har prøvet mange ting og har en del erfaringer med i rygsækken. Grundet en arbejdsskade kunne jeg pludselig ikke være brandmand mere, og jeg måtte derfor stoppe op og finde en ny karrierevej. Jeg har altid arbejdet med mennesker og brænder for at gøre en forskel for mennesker, så en uddannelse inden for social- og sundhedsområdet virkede som en oplagt mulighed. Uddannelsen giver mig også mulighed for at bevare noget af den medicinhåndtering, som jeg har været vant til i mit tidligere arbejde som nødbehandler. Det var derfor den helt perfekte kombination for mig.
Mange erfaringer med i rygsækken
Min erfaring har været et kæmpe plus under uddannelsen, da jeg bruger meget af den viden, jeg har med i rygsækken, eksempelvis i den måde jeg kommunikerer og danner relationer på. Det mest spændende ved uddannelsen er at komme ud til borgere og patienter, der har nogle problematikker i hverdagen, som de skal have hjælp til at løse. Det vigtigste for mig er at vise, at jeg er her for dem, og at det tager den tid, det tager.
Det store fokus på gruppearbejde, de mange praktikperioder og den store viden har givet mig masse kompetencer til at gøre en klar forskel for andre mennesker. Det er der ikke særlig mange andre uddannelser, der kan blære sig med.
“Bare det at kunne sidde i 5-10 minutter og snakke med en borger kan få dem til at blomstre op, og det er simpelthen guld værd, så det tager jeg mig altid tid til.”
Jeg går altid til den enkelte på en unik måde, fordi alle er unikke som personer og derfor kræver en forskellig indgangsvinkel. Jeg møder altid hver borger eller patient med et smil. Det hele skal foregå i deres tempo, så de føler, at de selv kan følge med. Det bedste er at afslutte en arbejdsdag med en god mavefornemmelse, hvor jeg tænker: “Dét her var en god dag, for i dag gjorde jeg en forskel for andre mennesker”.
Brancheskift i en sen alder
Da jeg skiftede branche, skulle jeg naturligvis omstille mig, og jeg var pludselig omringet af mange unge mennesker. Alderen er dog ingen hindring, og vi supplerer hinanden rigtig godt, ung som ældre. Os modne kommer med en helt anden livserfaring end de yngre, hvorimod de unge måske kan trække en del mere på den teori, de har læst sig til, så sammen giver det en rigtig god dynamik.
Alderen er ingen begrænsning. I bund og grund handler det jo bare om at lave noget, man kan lide og brænder for. Det vigtigste er at stå op hver dag og være glad for det, man laver.