Velfærds[-]teknologiske vidundere
Uddannelsen som social- og sundhedsassistent kombinerer praksis og teori, og det synes jeg synes er virkelig spændende. I praksis har vi undervisning med simulationsdukker, og vi lærer, hvordan vi skal pleje patienter og agere, når der sker noget uventet. Velfærdsteknologien er utrolig vigtig. Vi har lokaler på skolen, hvor vi kan afprøve de mange forskellige spændende redskaber. I stedet for kun at læse om de forskellige værktøjer får jeg muligheden for at afprøve dem i praksis. På den måde blev jeg hurtigt tryg ved de forskellige værktøjer. Det afspejler sig i min måde at arbejde på.
At uddannelsen består både af praktik, praktisk undervisning og teoretisk undervisning har virkelig bidraget til min personlige udvikling. Jeg har set mennesker i mange forskellige situationer – både gode og dårlige. Jeg har set folk, der er vrede, der græder, der er frustrerede og folk, der er glade. Det har gjort, at jeg har lært at forstå følelser bedre, og hvordan jeg håndterer andres positive såvel som negative følelser.
En spændende fremtid
Jeg ønsker at arbejde eller videreuddanne mig et sted, hvor jeg får mulighed for at udvikle mig selv og andre mest muligt. Om det skal være på et plejehjem eller måske på sygeplejeuddannelsen, ved jeg ikke. Og det behøver jeg ikke beslutte mig for endnu. Det er en af de ting, jeg værdsætter mest ved min uddannelse – den åbner op for mange muligheder, og jeg behøver ikke fastlåse mig på noget bestemt, men jeg har da en idé om, hvor uddannelsen skal bringe mig hen.
“Mit ultimative mål er, at jeg gerne en dag vil være underviser på en social- og sundhedsskole. Det er fedt at have en drøm at arbejde frem mod.”
Jeg er meget optaget af at blive bedre til mit fag, altså udvikle mine kompetencer hele tiden for at kunne gøre det bedste for mine borgere, patienter samt medmennesker. Det afspejler sig også i mit ultimative mål om at undervise og på den måde videreformidle de kompetencer, jeg har fået.