Er du klar?

Uanset om du vil tage uddannelsen social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent eller EUX Velfærd, kan du følge ansøgningsguiden nedenfor.

Ansøg nu om optagelse

Sådan ansøger du

Social- og sundhedsuddannelserne er erhvervsuddannelser (EUD), som du søger adgang til via optagelse.dk. Det gælder, uanset om du søger direkte fra folkeskolen eller senere. Hvis du søger direkte fra 9. eller 10. klasse skal ansøgningen være underskrevet på optagelse.dk senest den 1. marts.

Hvis du er over 25 år, bliver du indkaldt til en realkompetencevurdering (kaldet RKV), i forbindelse med din ansøgning. Det er en vurdering af alle dine kompetencer og fastlægger dit uddannelsesforløb på grundlag af vurderingen. Vurderingen foregår ved en samtale kombineret med f.eks. en test eller praktisk afprøvning.

optagelse.dk kan du se videoer om, hvordan du udfylder din ansøgning.

Du får svar på din ansøgning fra den social- og sundhedsskole, du søger ind på.

Flere social- og sundhedsskoler optager elever flere gange om året på deres forskellige uddannelsesforløb. Kontakt din lokale social- og sundhedsskole for informationer om ansøgningsfrister og uddannelsesstart.

Spørg i chat